Forside
Om skolen
FE tilbyder
Aktuelt


Tilmelding
Info. til elever
Aktuelt

Medbring egen hest til Flakkebjerg Efterskole

For at holde prisen på et efterskoleophold nede, har vi måttet skære en de mest udgiftstunge aktiviteter væk, nemlig skolens hestehold. Derimod åbner der sig en mulighed for at medbringe sin egen hest, da vi fortsat har fine faciliteter omkring stalden.

Det foregår på følgende betingelser:

Eksterne brugere, elever og folk fra egnen betaler 750 kr pr måned, helårs udeheste halv pris.
Græsning alene i sommerperioden betales der 500 kr pr måned for.
Opstaldning alene i vintermånederne betales der 1000 kr pr måned for.
Prisen inkluderer wrap, strøelse (tørv), vand og faciliteter.
Hesteejer står selv for foder, dyrlæge og pasning af hest.

Ejer er eneansvarlig for egen hest i forbindelse med opstaldning på Flakkebjerg Efterskole. Skolen tegner ingen forsikringer og påtager sig intet ansvar for skader på hest, ejendele eller personer i forbindelse med opstaldning.
Det forudsættes brug af skolens faciliteter, at hesten er vaccineret efter gældende regler.

DM i løb for efterskoler

Flakkebjerg Efterskole har nu for andet år i træk arrangeret DM i kvart- og halvmarathon for efterskoler. Se de muntre reportager på YouTube, der er både en film og et slideshow.

Flakkebjerg Efterskole som røgfri skole

Medarbejdere og bestyrelse ved Flakkebjerg Efterskole gør pr. 1. august 2007 følgende gældende:

”Flakkebjerg Efterskole tilbyder et røgfrit miljø. Det gør vi fordi rygning er skadelig for sundheden for både ryger og omgivelser, efterlader giftstoffer i naturen og er stærkt vanedannende. Dermed står rygning i modsætning til skolens ønske om en aktiv og sund hverdag. Derfor skal du være røgfri inden du starter på skolen.”

Slagelsevej 13 - Flakkebjerg - 4200 Slagelse - T: 58 18 61 00 - F: 58 18 65 55 - info@flakkebjergefterskole.dk
O'mega kommunikation